
Aarhus Adventure Challenge 2025
25 oktober 2025
(start 24 oktober for DM master)
Tilmeldingen er åben
Aarhus Adventure Challenge afholdes igen i 2025. Sæt X i kalenderen d. 25. oktober
Aarhus Adventure Challenge er årets fedeste løb med omdrejningspunkt i smilets by – Aarhus. Løbet er et ægte adventurerace, hvor du kan forvente at blive presset både fysisk og mentalt og på navigationsfærdighederne, som kan være afgørende for udfaldet på resultatlisten.
Med tre distancer – Fighter, Challenge og Master – er der en distance for alle målgrupper:
– Fighter: løbet er 3-6 timer og er for alle der har lyst til at udfordre sig selv, og have en uforglemmelig oplevelse med familie, venner, kolleger eller bekendte. På fighterdistancen vil navigationen være mere simpel end på challengedistancen.
– Challenge: løbet er 7-10 timer og målrettet både garvede adventureracere og motionister der vil prøve lidt ekstra grænser af. Deltog du på Fighterdistancen i 2023 eller 2024, kan det være du nu har mod på at kaste dig ud i en større udfordring på Challenge-distancen!
-Master: løbet er 18-24 timer og for de garvede adventureracere som er klar på at blive presset på både psyken, fysikken og teknikken. Så har du kørt flere challenge løb og tænker at tiden er til nye udfordringer, så er Master lige noget for jer.
Lever du tilmed med en drøm om at blive danmarksmester, så har du her muligheden, da vi i år afholder DM-Master
Bemærk at Master starter fredag aften
Efter løbet vil der blive afholdt præmieoverrækkelse samt serveret Dahl med Naanbrød til alle deltagere.
Hvis du ikke har kørt adventurerace før, så lad dig ikke skræmme af de lidt uoverskuelige tidsrammer. Holdet styrer selv tempoet og navigationen kan sætte en helt naturlig dæmper på tempoet, for det er nemlig jer selv, der skal finde vej på hele løbet. Når tiden er gået køres til mål, og der kan være sløjfer som nogen hold ikke når at gennemføre.
Hvis du er nysgerrig på sporten og bor i Aarhus, så benyt muligheden for at teste det med et løb lige i baghaven.
Vi håber at åbne adventureraceverdenen for en masse seje nye udøvere. Så spring ud i det og se om det er noget for dig!
Følg os på Facebook eller på Instagram – så bliver du opdateret når der sker noget nyt!
Vi glæder os til at se dig og dit hold 🙂